Efter internettet

Lasse Winther Jensen - Weekendavisen

(f. 1986) skriver om film og litteratur og om, hvordan internettet og den teknologiske udvikling forandrer verden. Uddannet i engelsk og nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet og har en ph.d. i amerikansk litteratur ved Hebrew University.

Er internettet dødt? Spørgsmålet er ikke ligefremt intuitivt, for det føles jo, som om internettet fylder mere end nogensinde. At det æder flere og flere af vores vågne timer, og at flere og flere ting foregår online.

Men noget er helt åbenlyst fundamentalt galt med internettet. Det føles øde og zombieficeret. Mange hader at være online; alle er det alligevel på trods af deres egne bedste intentioner. Situationen er efterhånden så grel, at det føles, som om vi nærmer os et point of no return – internettets død må ligge lige om hjørnet.

For et par uger siden lagde skribenten Sean Monahan et indlæg op på sin Substackmed overskriften »Post-Internet«. Monahan var i 2010erne en del af K-HOLE, et kunstnerkollektiv, der beskæftigede sig med noget så 2010er-agtigt som trend forecasting.

I indlægget beskriver Monahan, hvordan kunstverdenen i dag føles fuldkommen lammet og forudsigelig. Dens seneste livstegn kan dateres til slut-00erne, hvor internettet føltes friskt og fuldt af løfter om, at det ville udgøre et helt nyt medie for samtidskunsten. Internetbaserede praksisser var kunstverdenens nyeste front.

Foto: Alex Plavevski, Scanpix

I løbet af det efterfølgende årti forfladigede og homogeniserede internettet ethvert forsøg på at bedrive kunst – præcis som det har forfladiget og homogeniseret al anden kultur. Monahan citerer et blogindlæg af kunstkritikeren Gene McHugh fra 2010, der påpegede, at internettet før føltes nyt, men nu føles banalt. Derfor mente McHugh allerede for 15 år siden, at vi levede i tiden »efter internettet«.

Monahan begræder, at internettets altomsluttende banalitet gør det umuligt at forestille sig en kunstnerisk avantgarde. Man kunne tilføje, at selve ordet avantgarde næsten føles meningsløst i dag – det kræver en mainstream at definere sig over for, som ikke findes længere. Internettet har både udvandet fælleskultur og modkultur.

OG INTERNETTET ER IKKE bare dødt som affyringsrampe for kunstnerisk og kulturel aktivitet, det er efterhånden også dødt i konkret, hverdagslig forstand. Et markant nyt ord, der vandt indpas i løbet 2024, var »slop«. Det er betegnelsen for det AI-genererede tekst- og billedmateriale, som er begyndt at kolonisere nettet. En visuel pendant til indbakkens »spam«.

Slop findes, som De nok for længst har opdaget, overalt på sociale medier: Vores feeds oversvømmes af bizarre AI-illustrationer af alting og ingenting, som ikke har nogen relevans for noget som helst. Slop findes også på Amazon, hvor flere og flere AI-genererede bøger sættes til salg, så de rigtige bøger langsomt drukner.

Slop optræder desuden i form af al den AI-genererede tekst, der er blevet produceret siden lanceringen af programmer som ChatGPT. Hjemmesiden WordFreq lavede indtil for nylig statistikker over, hvor ofte specifikke ord optræder på nettet i forskellige perioder. Sidste år meddelte sidens grundlægger, Robyn Speer, at hun helt stopper foretagendet: »Jeg tror ikke, at der findes nogen pålidelige oplysninger om menneskers sprogbrug siden 2021.«

En artikel i New York Magazine fra oktober 2024 beskriver, hvordan slopfabrikker producerer tomt og meningsløst AI-indhold til sociale medier for at tjene penge på vores opmærksomhed. Men som artiklens forfatter, Max Read, konkluderer: »De øvrige deltagere i slopøkonomien, udover slopperne og influencerne og platformene, er os. Efterspørgslen skabes af alle, der åndsfraværende scroller gennem Facebook eller TikTok eller Twitter på deres telefon, som sætter Spotify på autoplay, eller som køber den billigste kogebog på Amazon.«

Vi har intet at gøre på internettet længere. Et eller andet må vende i det nye år. Internettet har devalueret vores sprog, vores kultur og vores hverdag i så voldsom grad, at noget nyt og mere livfuldt nødvendigvis vil spire i dets sted. Vi nærmer os det punkt, som skribenten Sam Kriss forudså tilbage i 2022 i sin artikel »The internet is already over«:

»I fremtiden – ikke en fjern fremtid, men om ti år eller fem – vil folk huske internettet som en kortvarig og dum dille, ligesom frenologi eller luftballoner. De vil nok stadig bruge computernetværker til at sende mails eller administrere deres bankkonto, men de netværker vil ikke være stedet, hvor kultur og politik finder sted.«

Er det en naiv tanke? Måske. Det er endnu blot januar, så for indeværende vælger jeg at tro fuldt og fast på, at vi i 2025 begynder at vende tilbage til en mere bevidst, menneskelig og meningsfuld brug af vores tid. Den næste avantgarde er lige om hjørnet.